1. Indledning
1.1 Nedenstående vilkår (”Brugerbetingelserne”) anvendes, når du opretter en brugerprofil på www.mylogbuy.com og undersider (”myLogBuy”), samt den tilhørende mobilapplikation.
1.2 LogBuy udbydes af Visma LogBuy ApS (”LogBuy”)
Cvr.nr.: 29912971
Gærtorvet 3
1799 København V
Tel.: 7020 6556
Mail.:
support@logbuy.dk
1.3. Du opfordres til at gennemlæse Brugerbetingelserne, ligesom du opfordres til at udskrive og gemme Brugerbetingelserne.
2. Vores forskellige aftaler
Med mylogbuy.com får du adgang til attraktive rabataftaler hos en lang række eksterne samarbejdspartnere (fysiske, nationale og online butikker), hvor LogBuy har forhandlet en rabat til brugerne af mylogbuy.com. Selve købet, undtaget gavekort, vil ske direkte mellem dig og vores eksterne samarbejdspartnere.
Nedenfor er de forskellige aftaletyper beskrevet:
2.1 Faste rabataftaler
Vores faste rabataftaler giver dig mulighed for at spare penge i en lang række fysiske, nationale og online butikker. Rabatten opnås direkte i butikken ved enten at vise sit LogBuy kort (printet eller elektronisk) eller indtaste den kode, der i givet fald vil fremgå af aftalen med den enkelte leverandør.
2.2 Her & Nu tilbud
Vores Her & Nu tilbud giver dig ekstra gode rabatter eller tilbud hos udvalgte leverandører i en kortere periode på enten hele eller dele af leverandørens sortiment.
2.3 Cashback-aftaler
Vores Cashback-aftaler giver dig mulighed for at spare penge i en lang række online butikker. Læs mere i pkt. 4 hvor vilkårene er beskrevet. Ved Cashback-aftaler optjener du en kontant rabat, som du efterfølgende vil få udbetalt til din bankkonto.
2.4 Gavekort
Et udvalg af gavekort kan købes med rabat hos LogBuy. Købet foretages direkte på myLogBuy.com, og rabatten fratrækkes købet inden dette afsluttes. Gavekortet kan herefter indløses hos de respektive partnere som udbyder gavekortet. Læs mere i pkt. 3 hvor vilkårene er beskrevet.
3. Vilkår for køb og brug af gavekort
3.1 Købet foretages direkte på myLogBuy.com, men gavekortet fremsendes/udstedes af forhandleren selv indenfor deadline angivet i det respektive tilbud. Endelig aftale om køb af gavekort foreligger, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra LogBuy.
3.2 Du skal være opmærksom på den beskrivelse af varen som fremgår af myLogBuy.com, herunder særlige vilkår eller betingelser for at gøre brug af gavekortet. Ligeledes skal du være opmærksom på, at visse tilbud kun gælder i en begrænset tidsperiode.
3.3 LogBuys samarbejde med eksterne samarbejdspartnere sikrer dig rabatter og medlemsfordele. LogBuy gør sit yderste for at sikre en høj kvalitet i produkter og ydelser, som udbydes på myLogBuy og for, at oplysninger på myLogBuy til stadighed er fyldstgørende og opdaterede. Såfremt dette mod forventning ikke er tilfældet, vil vi meget gerne høre fra dig. Reklamationer over de leverede produkter eller ydelser skal dog i givet fald rettes til udbyderen heraf, og er således alene et anliggende mellem dig og udbyderen.
3.4 Ordrebekræftelse af køb fremsendes altid til den mailadresse som du har oplyst i din brugerprofil.
3.5 Gavekortet kan benyttes til at anskaffe diverse tilbud eller gavekort hos udbyderen af den pågældende vare eller tjenesteydelser.
3.6 Betaling kan foretages med ét af de betalingskort, som er angivet på myLogBuy. Trækning eller reservation af betalingen sker samtidig med at transaktionen accepteres.
3.7 Gavekortet kan annulleres og refunderes indenfor 14 dage fra købsdato såfremt dette ikke er taget i brug. Ønskes annullering og refundering af køb, så kontakt venligst LogBuy Support på
support@logbuy.dk
4. Cashback-vilkår
4.1 En Cashback vil sige, at du får den angivne procentvise besparelse eller et specifikt angivet beløb indbetalt på din brugerkonto (se under brugerprofil), efter din fortrydelsesret for produktet/ydelsen ophører.
4.2 Vi registrerer din Cashback automatisk, når du handler online ved at klikke på Tjen Cashback knappen. Se vilkår under den hver cashback aftale på myLogBuy.com.
4.3 Din Cashback bliver udregnet på baggrund af den pris, som du reelt betaler, efter en eventuel rabat, skatter og afgifter er fratrukket.
4.4 Det beløb, du optjener, indsættes på din brugerkonto, og du bestemmer selv, hvornår du vil have din optjente Cashback udbetalt. Optjent Cashback kan ikke overdrages eller sælges, men kan alene blive udbetalt til din bankkonto.
4.5 Du kan se din optjente Cashback på din brugerprofil. Her kan du også udbetale din optjente cashback til din bankkonto, jf. pkt. 9.
4.6 Bemærk, at der kan gå flere dage før du kan se købet på din brugerkonto. Dette afhænger af den enkelte leverandør, og hvor hurtigt vi får data fra dem. Du kan altid kontakte os på
support@logbuy.dk, hvis du er i tvivl, om du har fået din Cashback.
4.7 Cashback balancer som er mere end 3 år gamle anses for at være forældet og vil derfor ikke blive udbetalt.
5. Oplysninger om brugerprofil og øvrige persondata
5.1 LogBuy registrerer eller behandler ikke oplysninger om dig, medmindre du er oprettet som bruger af LogBuy.
5.2 LogBuy er dataansvarlig i forhold til den behandling af personoplysninger, der sker via LogBuy, jf. persondatalovens regler. Det retslige grundlag for behandling af personoplysninger er at dette er nødvendigt for at opfylde aftalen med brugeren om at levere LogBuy i henhold til disse betingelser. Formål med behandling af dine personoplysninger, er at give dig adgang til aftaler og tilbud I forhold til dine interesser. LogBuy har i denne kontekst intet ansvar for indhold eller behandling af personoplysninger på hjemmesider tilhørende partnere eller tredjepart, som LogBuy måtte linke til.
5.3 Ved oprettelse af en brugerprofil, giver du LogBuy visse obligatoriske oplysninger, nemlig oplysninger om navn, fødselsdato, køn, e-mail-adresse og mobilnummer. Herudover kan du til din profil knytte en række valgfrie oplysninger.
5.4 Du har mulighed for at anvende dit login til Facebook til at logge ind på myLogBuy. Når du anvender et sådant log-in til at logge ind på myLogBuy, får LogBuy adgang til de oplysninger, som du har valgt, skal være offentligt tilgængelige på det pågældende sociale netværk. Oplysningstypen og omfanget af de oplysninger, som LogBuy indhenter om dig, vil afhænge af, hvordan du har tilpasset din offentlige profil.
5.5 Du kan til enhver tid ændre disse oplysninger samt framelde nyhedsmails, som du måtte have tilmeldt dig. Dette kan ske ved at sende en e-mail til support@logbuy.dk eller ved at benytte det link, der findes i det fremsendte nyhedsbrev.
5.6 De oplysninger, du har indtastet, kan ikke ses af andre end ansatte hos LogBuy og/eller eventuelt LogBuys IT leverandører, jf. dog pkt. 6.2 nedenfor.
5.7 LogBuy bruger dine oplysninger til direkte markedsføring, blandt andet ved hjælp af forskellige underleverandører og cookies. Hvis du ikke ønsker dette kan du sende en e-mail til support@logbuy.dk.
Hvilken type behandling af mine personoplysninger accepterer jeg
5.8 LogBuys formål, samt behandlingen af din personoplysninger, er at give dig adgang til eksklusive tilbud der matcher dine interesser. Ved at godkende Brugerbetingelserne, accepterer du og giver samtykke til, at LogBuy retter henvendelse til dig og foretager behandling af dine personoplysninger, som beskrevet nedenfor.
5.8.1 Du accepterer, at LogBuy sender e-mails til dig på den e-mail-adresse, som du har anført i din brugerprofil, som indeholder vigtige oplysninger og servicemeddelelser, eksempelvis om opdatering af Brugerbetingelserne, ophør af abonnement, kontoopdatering, indestående på din LogBuy-konto med videre.
5.8.2 Du accepterer, at LogBuy udsender nyhedsbreve og orienteringer med markedsføring om tilbud fra partnere (herunder reklame og reklamemateriale) og specifikke tilbud, på vegne af LogBuys til enhver tid værende eksterne samarbejdspartnere, som beskrevet ovenfor under pkt. 2. Du kan framelde dette til enhver tid.
LogBuy videregiver ikke din e-mail-adresse til tredjepart.
5.8.3 Du accepterer, at LogBuy kan kontakte dig for at tilbyde dig tilbud om oprettelse af Privat Medlem-abonnement i tilfælde af, at din arbejdsgiver opsiger samarbejdet med LogBuy.
5.8.4 Du accepterer, at LogBuy kan indhente oplysninger om, hvor du geografisk befinder dig, for at kunne opfylde formålet med App'en og sende dig geografisk bestemte tilbud via App'en. Denne funktionalitet kan justeres via til og fra.
5.9 LogBuy gør brug af cookies som beskrevet i pkt. 8 nedenfor. Du accepterer at LogBuy gør brug af cookies for at registrere den måde, du anvender LogBuy på med henblik på at målrette LogBuy indhold til dine interesser.g, jf. pkt. 6.2.
6. Tilgang til Formål med behandlingen af personoplysninger
6.1 Formålet med LogBuys behandling af de i pkt. 5 anførte oplysninger er at forbedre LogBuy og målrette dens indhold specifikt til dig og dine særlige interesser, herunder for at sikre dig rabatter og medlemsfordele. Herudover opnår du som registreret bruger adgang til at benytte en række andre tjenester via myLogBuy som f.eks. Gavekort- og Cashback-aftaler og Privat Medlemsabonnement.
Logbuy bruger underleverandører af IT tjenester, som er nødvendige for at vedligeholde LogBuy. Disse kan have adgang til dine personoplysninger. Logbuy indgår databehandleraftaler med alle sine underleverandører som sikrer dine personoplysninger i forhold til gældende lovgivning. De underleverandører som er lokaliseret udenfor EU, sørger LogBuy for at der foreligger lovlig grundlag for overføring af informationer ud af EU, enten ved hjælp af EU Model Clauses eller via Privacy Shield.
Vi behandler endvidere persondata fra myLogBuy til at lave statistik i forhold til benyttelse, og giver vores leverandører begrænset adgang til disse statistikker for at kunne tilbyde vores brugere de bedste og billigste produkter. Derudover kan brugerens personoplysninger indgå i data som Logbuy bruger til at vedligeholde og videreudvikle LogBuy, og på den måde give brugeren en sikker og bedre tjeneste.
6.2 LogBuy videregiver ikke dine personoplysninger til tredjemand, medmindre (i) dette er nødvendigt for at opfylde en aftale mellem LogBuy og dig, (ii) du forinden har givet dit udtrykkelige samtykke hertil, (iii) dette er påkrævet i henhold til lov- eller myndighedskrav eller (iv) i andre tilfælde i overensstemmelse med persondatalovens regler om videregivelse af personlige oplysninger.
6.3 Hvis du via din brugerprofil giver din mening til kende om et produkt f.eks. ved at trykke på et ”Tilføj som favorit”-ikon, vil du have mulighed for at vælge, hvorvidt andre registrerede brugere i den virksomhed, du er ansat i eller tilknyttet på anden vis, skal kunne se dette (samt dit foto, hvis din brugerprofil inkluderer et foto af dig).
7. Dine rettigheder: Indsigelser til, indsigt i og sletning af persondata
7.1 Beskyttelse af dine personoplysninger er vigtig for Logbuy og derfor ønsker vi at du kontakter os hvis du har spørgsmål til hvordan vi behandler dine personoplysninger per e-mail på support@logbuy.dk. Hvis du eksempelvis vil have flere informationer om vores underleverandører. Eller hvis du vil udøve dine rettigheder til at anmode om indblik i personoplysningerne, eller korrigering/Sletting af personoplysninger, eller begrænsning af behandlingen, eller for at protestere mod behandlingen, samt retten til datatransport. Desuden er det din ret at melde LogBuys behandling af personoplysninger til Datatilsynet. Du har ret til at gøre indsigelser mod behandlingen af dine personoplysninger og få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig. Henvendelse herom skal ske skriftligt til LogBuy.
7.2 Såfremt du opdager, at de personoplysninger, du har indtastet i forbindelse med din oprettelse som bruger af en tjeneste, er fejlagtige eller vildledende, kan du kontakte LogBuy, der herefter sørger for at foretage rettelse af oplysningerne, eller du kan selv foretage rettelse af disse oplysninger under din brugerprofil.
7.3 Såfremt din brugerprofil er deaktiveret i mere end 30 dage, vil LogBuy automatisk slette den. Vi vil informere dig herom pr. e-mail til den e-mailadresse, du har oplyst os i forbindelse med din oprettelse samt oplyse dig om muligheden for at få et eventuelt indestående på din brugerkonto udbetalt, jf. nedenfor under pkt. 9.4.
7.4 I begge de ovennævnte tilfælde slettes personoplysninger, som vi har registeret om dig, bortset fra anonymiserede statistiske data, som kan opbevares til interne formål. LogBuy kan dog af regnskabsmæssige hensyn være forpligtet til at lagre visse personlige oplysninger i en periode på op til 5 år fra sletningen. Oplysningerne er ikke tilgængelige hverken for dig eller andre brugere.
7.5 Hvis du ikke længere er ansat eller på anden måde tilknyttet den virksomhed, som LogBuy har indgået aftale med om brugen af LogBuys rabataftaler m.v., vil Logbuy flytte din profil til vores Free system. Du kan dog til enhver tid kontakte Logbuy for at få din profil slettet. Logbuy kan slette din profil fra Free systemet uden begrundelse eller ansvar overfor dig som bruger.
Den pågældende virksomhed som tilbyder dig adgang til LogBuy har endvidere via et administratormodul adgang til at deaktivere eller slette din brugerprofil, i sådanne tilfælde uden noget ansvar over for dig som bruger. Dette administrationsmodul giver virksomheden adgang til oplysninger om dit navn, fødselsdato, sidste aktivitetsdato, oprettelsesdato, aktiveringsdato, antal logins samt den e-mailadresse, du er registreret med.
8. Cookies m.v.
8.1 LogBuy anvender såkaldte cookies på vores system. En cookie er en lille fil, som lagres på din computer, der indeholder en identifikation af computeren over for LogBuy. Cookies indeholder ikke personoplysninger i sig selv, men anvendes til at identificere den anvendte computer over for LogBuy. Dette gør vi for at kunne sætte brugeren i kontakt med tilbud og leverandører som “matcher” brugerens interesser. Eksempelvis kan Logbuy registrere hvordan brugeren navigerer på myLogBuy eller hvordan brugeren reagerer på e-mail som genereres af LogBuy. Vores ambition med dette er f.eks. at undgå at eksponere brugeren for tilbud og information som vedkommende ikke er interesseret i. Du kan i din browser fravælge cookies, hvilket dog vil forringe brugeroplevelsen. LogBuy deler aldrig cookies med andre.
8.2 Cookies anvendes i forbindelse med dit køb af Cashback-aftaler, hvor den tredjemands-hjemmeside, hvor købet foretages, anvender cookies, som videresender oplysninger om købet til LogBuy.
8.3 Se en fyldestgørende oversigt og beskrivelse af
cookies her
9. Din brugerkonto
9.1 Du har adgang til din brugerkonto ved indtastning af brugernavn samt password, som du får oplyst i forbindelse med din registrering på LogBuy.
9.2 Som bruger får du en brugerkonto, som vi bl.a. benytter til udbetaling af kontantrabatter (”Cashback”). Du kan til enhver tid via din brugerprofil anmode om at få overført beløb indestående på brugerkontoen til din bankkonto. Overførslen vil i givet fald ske inden for få dage. Denne anmodning kan kun ske elektronisk, ved at du selv overfører beløbet på din brugerkonto.
9.3 Der kan maks. stå et beløb på kr. 3.000 på din brugerkonto. Når der står kr. 3.000 på din brugerkonto, vil LogBuy automatisk overføre indeståendet til den bankkonto, du har oplyst til LogBuy. Hvis LogBuy ikke er i besiddelse af disse oplysninger, vil LogBuy kontakte dig herom via den e-mailadresse, du har oplyst.
9.4 Hvis din brugerprofil slettes i henhold til pkt. 7.3 eller pkt. 7.5, vil LogBuy, efter brugerprofilen er slettet, overføre et eventuelt indestående på brugerkontoen til den konto, du har oplyst til LogBuy. Hvis LogBuy ikke er i besiddelse af denne oplysning, vil LogBuy kontakte dig herom via den e-mailadresse, du har oplyst.
10. Fortrydelsesret
10.1 Som forbruger har du ret til at fortryde aftalen om køb foretaget på myLogBuy. Din fortrydelsesret gælder i 14 dage efter, at du har modtaget bekræftelse på dit køb. Fortrydelsesretten kan dog ikke gøres gældende efter, at værdibeviset er brugt, eller den købte vare eller tjenesteydelse er anvendt. Vedrører købet en event på en bestemt dato (f.eks. en koncert eller fodboldkamp), er der kun fortrydelsesret, hvis der er mere end 14 dage til eventens afholdelse på det tidspunkt, du foretager købet. Er der på købstidspunktet mindre end 14 dage til eventens afholdelse, har du ingen fortrydelsesret.
10.2 Din fortrydelse skal ske inden fristens udløb og være sendt til LogBuy på support@logbuy.dk med angivelse af værdibevisets referencenummer (såfremt du har modtaget et sådant), navn og adresse, samt hvilken vare eller tjenesteydelse, fortrydelsen vedrører.
10.3 Hvis du rettidigt og berettiget har fortrudt dit køb foretaget på myLogBuy, vil købesummen blive overført til din brugerkonto, hvorefter du gebyrfrit kan overføre beløbet til din bankkonto, jf. ovenfor pkt. 9.
11. Ansvar
11.1 LogBuy tager forbehold for tryk- og skrivefejl og andre fejlagtige oplysninger på myLogBuy samt for udsolgte varer/services/værdibeviser.
11.2 LogBuy har intet ansvar for den vare eller tjenesteydelse, som er omfattet af dit køb af en af vores aftaletyper på myLogBuy. Dette er alene et anliggende mellem dig og udbyderen af den pågældende vare eller tjenesteydelse. Enhver henvendelse vedrørende den af købet omfattede vare eller tjenesteydelse, skal således ske til udbyderen af den pågældende vare eller tjenesteydelse.
11.3 LogBuy kan under ingen omstændigheder gøres ansvarlig for indirekte tab i form af mistet indtægt, mistet besparelse eller lignende, i forbindelse med brugen af LogBuys tjenester.
11.4 LogBuys eventuelle erstatningsansvar kan i intet tilfælde overstige prisen for det køb, der giver anledning til erstatningskravet.
12. Øvrige vilkår
12.1 LogBuy bestræber sig på, at LogBuy og dens tjenester til enhver tid er tilgængelig, men har dog intet ansvar over for dig som bruger for eventuelle driftsnedbrud eller driftsforstyrrelser.
12.2 LogBuy er ikke ansvarlig for tryk- eller skrivefejl eller andre fejlagtige oplysninger på myLogBuy. Ligeledes er LogBuy uden ansvar for opfyldelsen af de aftaler, som du som bruger måtte indgå med leverandører, som LogBuy har indgået rabataftaler med. Dette er alene et anliggende mellem dig og den pågældende leverandør.
12.3 LogBuy forbeholder sig ret til at blokere eller slette din brugerprofil, hvis du anvender den i strid med disse vilkår, eller LogBuy af andre grunde anser dette for nødvendigt.
12.4 Det er strengt forbudt at dele oplysninger/rabatkoder fra LogBuys sammenarbejdspartnere.
13. Ændring af Brugerbetingelserne
13.1 Brugerbetingelserne kan til enhver tid ændres af LogBuy.
13.2 Såfremt der foretages ændringer, der er bebyrdende for dig, vil du blive orienteret herom og bedt om at acceptere sådanne ændringer ved dit næste login på myLogBuy, og ændringerne vil træde i kraft med et varsel på minimum 30 dage fra ændringernes foretagelse.
Version 8, 25. Februar 2023.